hotel-marina-seen-from.jpeg

Hotel Marina, Vedbæk

Det er med stor glæde, at vi nu kan løfte sløret for vores næste spændende udviklingsprojekt og dermed kan offentliggøre, at Boll+ har købt en ejerandel af Hotel Marina og dermed har indgået partnerskab med CPM Invest A/S om udvikling af nyt spændende kombineret bolig -og erhvervsprojekt i Vedbæk på Hotel Marina grunden. I den forbindelse skal der udarbejdes en ny lokalplan i samarbejde med Rudersdal Kommune og lokalsamfundet for de fremtidige visioner på denne grund. 

CPM Invest har en lang historik med at lede og gennemføre investeringsprojekter. Men har i dette tilfælde taget beslutningen om at med denne prominente placering og størrelse af projektet at inddrage Boll+ med deres veldokumenterede erfaring i at gennemføre unikke projekter på krævende placeringer. 

Boll+ ser meget frem til et spændende partnerskab, hvor vi håber at kunne bidrage med vores erfaringer til at skabe endnu et ekstraordinært byggeri på dette helt specielle sted. 

Som kendetegnende for de projekter Boll+ indgår i, er det vigtigt for Boll+, at udvikle ekstraordinære gennemarbejdede projekter, som giver stor glæde og tilfredshed for slutbrugerne af byggeriet og samtidigt indgår arkitektonisk naturligt i lokalområdet og på den måde giver noget tilbage til lokalområdet. 

Det er vigtigt for Vedbæk, at den fremtidige ejendom er et aktiv for lokalområdet, at der kan indarbejdes offentlige aktiviteter på ejendommen, og bebyggelsen derigennem både fysisk og arkitektonisk åbner sig mod omgivelserne, ligesom det er vigtigt at fokusere på et bæredygtig aftryk af ejendommen, som rækker ud til fremtidens behov og forventninger.

 

Vi glæder os til at komme i dialog med Vedbæk borgerne om arkitektur, indhold og sammenhæng med lokalområdet.